AnySelected

Landbrugsområdet eksploderede: Dansk forskning afslører den dramatiske stigning i dyresygdomme for 5.000 år siden

Berlingske

En revolutionerende ny dansk undersøgelse kaster lys over et afgørende vendepunkt i menneskehedens historie: fremkomsten af dyresygdomme, også kendt som zoonoser. Resultaterne viser, at den markante stigning i disse sygdomme, som udgør en konstant trussel mod menneskers sundhed i dag, kan spores tilbage til for cirka 5.000 år siden, da vores forfædre begyndte at domesticere husdyr i stor stil.

Professor Eske Willerslev fra Københavns Universitet beskriver udviklingen som en ”total eksplosion”. Forskningen, publiceret i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift, har analyseret DNA fra hundredevis af mennesker og dyr over en periode på titusinder af år. Dette har gjort det muligt at kortlægge, hvordan interaktionen mellem mennesker og dyr har påvirket spredningen af sygdomme.

Hvad studiet viser:

• Før domesticering: Zoonoser var relativt sjældne. Mennesker levede primært i små grupper og havde begrænset kontakt med store koncentrationer af dyr.
• Domesticeringsbølgen: Da landbruget begyndte at blomstre, og husdyrholdet blev mere udbredt, ændrede billedet sig drastisk. Den tætte kontakt mellem mennesker og dyr skabte ideelle betingelser for spredning af sygdomme.
• Eksplosionen: Forskere observerede en markant stigning i forekomsten af zoonoser – en ”eksplosion”, som professor Willerslev kalder det – kort efter domesticeringen.

Hvorfor er dette vigtigt?

Denne forskning er ikke blot et historisk perspektiv. Den har dybtgående relevans for vores forståelse af nutidens sundhedsudfordringer. Mange af de sygdomme, der plager os i dag – herunder influenza, COVID-19 og visse former for meningitis – har dyreoprindelse. Ved at forstå, hvordan disse sygdomme opstod og spredtes i fortiden, kan vi bedre forberede os på fremtidige pandemier og udvikle mere effektive forebyggelsesstrategier.

Forskernes næste skridt:

Teamet planlægger at fortsætte deres forskning ved at undersøge, hvordan forskellige typer husdyr har bidraget til spredningen af zoonoser, og hvilke specifikke genetiske faktorer, der har gjort visse mennesker mere modtagelige for disse sygdomme. Dette vil give et endnu mere detaljeret billede af den komplekse interaktion mellem mennesker, dyr og sygdomme gennem historien.

Konklusion: Den nye danske forskning understreger den afgørende rolle, landbruget og husdyrholdet har spillet i udviklingen af menneskelige sygdomme. Det er en påmindelse om, at vores forhold til dyr har haft, og fortsat vil have, en dybtgående indvirkning på vores sundhed og velfærd.